Pleje af ædle metaller i smykkeskrinet begynder med sortering, ikke med pudsemidlet. Sølv, guld og platin tåler ikke nødvendigvis samme behandling, og sten, belægninger og samlinger kan sætte grænser for, hvad du bør gøre hjemme. En fast rækkefølge hjælper dig med at vurdere hvert smykke, før det bliver vådt eller kommer i kontakt med en pudseklud. Afsæt en rolig stund, hvor bordet kan stå urørt, indtil alle delene er tørre og lagt tilbage.

Sortér ædle metaller i smykkeskrinet før rengøring

Begynd med at tømme ét rum ad gangen over på et blødt, lyst underlag. Hold sæt og par samlet, men læg hvert smykke med lidt afstand til de andre. Kæder bør ligge udstrakt med låsen lukket, så de ikke filtrer sammen under arbejdet. Del derefter smykkerne op efter de materialer, du kender, frem for efter farven alene.

Et sølvfarvet smykke kan være sølv, hvidguld, platin eller et andet metal med en belægning. Et gyldent smykke kan være af massivt guld eller være forgyldt. Stempler som 925, 585 og 750 kan hjælpe med identifikationen, men fortæller ikke alt om sten, overfladebehandling og tidligere reparationer. Brug derfor også kvitteringer eller oplysninger fra købet. Læg de smykker, du er usikker på, i en særskilt gruppe. De skal ikke renses sammen med resten, blot fordi de ligner.

Undersøg fatninger og overflader, inden du fortsætter

Undersøg hvert smykke i godt lys, når materialerne er sorteret. Se efter løse sten, åbne led, skæve fatninger og låse, der ikke lukker ordentligt. Lad en finger glide forsigtigt langs kanten, men undgå at trykke på stenene eller bøje tynde dele for at prøve deres styrke. Snavs og sæberester kan skjule revner og slidte samlinger, så lad tvivlen komme smykket til gode.

Læg smykker med synlige skader til side, så en guldsmed kan vurdere dem. Er der risiko for, at en sten løsner sig, må reparationen komme før rengøringen. Vær også opmærksom på bevidst mørknede detaljer og matte overflader. De er en del af smykkets udtryk og kan ændres ved pudsning. Har et smykke ukendte sten, limede dele eller en gammel reparation, bør du få afklaret, hvad det tåler, før du bruger vand eller rensemidler. Så slipper du for at gætte undervejs.

Klargør arbejdspladsen og vælg få redskaber

Flyt arbejdet væk fra håndvasken. Små ørestikker og låse kan forsvinde i afløbet, og en løs sten er vanskelig at finde på et vådt gulv. Brug i stedet et ryddet bord med et blødt håndklæde og et par små skåle. Hav kun de produkter fremme, som passer til de smykker, du skal behandle. Læs brugsanvisningen, før du går i gang.

• En lys bakke eller et håndklæde med lav luv til sortering.
• To små skåle til vask og skylning, hvis smykket tåler vand.
• En blød, fnugfri klud til aftørring.
• En meget blød børste til robuste smykker, der tåler børstning.
• Et plejemiddel, der udtrykkeligt passer til materialet og overfladen.

Hold tandpasta, skurepulver og grove køkkensvampe væk fra bordet. De kan ridse eller ændre overfladen. Bland heller ikke rengøringsmidler. Med få redskaber fremme er det nemmere at holde styr på arbejdet og undgå at bruge en klud med rester af sølvpuds på en sart belægning.

Rengør guld og platin med hensyn til hele smykket

Enkle smykker af massivt guld eller platin kan ofte rengøres i lunkent vand med en lille smule mild sæbe. Det forudsætter, at de ikke har sten, lim eller særlige overflader, som kræver anden pleje. Følg altid eventuelle plejeanvisninger fra købet. Behandl ét smykke ad gangen, så delene ikke støder mod hinanden i skålen, og brug ikke varmt vand som genvej til at løsne snavs.

Fjern forsigtigt rester af creme og sæbe med fingrene eller en meget blød børste, hvor konstruktionen tillader det. Undgå at skrubbe omkring fatninger. Skyl derefter i en separat skål med rent vand, og kontrollér, at sæben er væk. Hvidguld kan have en rhodiumbelægning, som ikke bør bearbejdes med slibende midler. Forgyldte smykker skal heller ikke behandles som massivt guld. Vælg en metode, der udtrykkeligt er beregnet til belægningen, og forsøg ikke at fjerne misfarvninger med gentagen pudsning. Hvis du støder på råd om smykkepleje på bloggersdelight.dk, bør du kontrollere, at de tager højde for både metal, sten og eventuelle belægninger.

Tag sølvet som en særskilt del af vedligeholdelsen

Sølv kan få mørke belægninger ved kontakt med svovlholdige forbindelser i omgivelserne. Det betyder ikke nødvendigvis, at smykket er beskidt eller ødelagt. Vurdér først, om belægningen faktisk skal fjernes. På smykker med mørke fordybninger kan kontrasten være tilsigtet, og en grundig behandling med sølvpuds kan ændre udseendet mærkbart.

Til sølv uden sarte detaljer eller særlige overfladebehandlinger kan en pudseklud beregnet til sølv være tilstrækkelig. Arbejd med let hånd, og kontrollér resultatet løbende frem for at gnide hårdt på samme sted. Slibende pudsemidler fjerner en smule materiale, så hyppig og kraftig polering kan slide på overfladen. Sølvbade kræver særlig omtanke, fordi sten, lim, belægninger og mørknede detaljer ikke nødvendigvis tåler væsken. Undlad hjemmelavede blandinger, når du ikke kender hele smykkets opbygning. Sidder misfarvningen omkring en fatning eller under en sten, bør en guldsmed vurdere behandlingen. Forsøg ikke selv at nå ind med skarpe redskaber.

Afslut den våde behandling med grundig tørring

Et smykke er ikke klar til skuffen, blot fordi den synlige overflade føles tør. Vand kan blive siddende i kædeled, hule dele og omkring låse. Dup først forsigtigt med en ren, fnugfri klud, og læg derefter smykket på et tørt underlag med luft omkring sig. Hold låse åbne, hvis konstruktionen tillader det, og sørg for, at små dele ikke bliver væk.

Undgå hårtørrer, radiator og direkte sol som genvej. Varme kan være uegnet til sten, lim og sammensatte materialer. Lad i stedet delene tørre ved almindelig rumtemperatur, og vend dem forsigtigt undervejs, hvis undersiden stadig er fugtig. Brug ventetiden på at kontrollere skålene for løse dele, før du hælder vandet ud. Se det tørre smykke efter i godt lys for sæberester og fnug. Finder du noget, skal det fjernes med en metode, der passer til materialet, ikke ved at kradse med en negl eller nål.

Indret opbevaringen efter smykkernes overflader

Læg først smykkerne tilbage, når både de og rummene i skrinet er tørre. Fjern støv fra foret efter skrinets plejeanvisning, og undersøg, om grove syninger eller slidte skillevægge kan komme i kontakt med smykkerne. Hvert smykke bør have sin egen plads eller pose, så metaller og sten ikke gnider mod hinanden. En hård sten kan ridse metallet på et andet smykke, når du flytter skrinet eller tager smykkerne op.

Hæng kæder enkeltvis, eller læg dem udstrakt i adskilte rum med lukkede låse. Hold ørestikker samlet parvis, men undgå at presse spidserne ind mod polerede flader. Sølv kan opbevares i poser eller sammen med strimler beregnet til at hæmme anløbning, hvis produktet er egnet til smykket. Placér selve skrinet et tørt sted frem for på badeværelset. Opbevar også parfume, hårprodukter og rengøringsmidler et andet sted, så smykkerne ikke bliver udsat for stænk under daglig brug.

Læg kontrollen ind i en enkel rytme

Planlæg kontrollen efter brugen frem for efter en fast regel om, at alt skal pudses hver måned. En ring, der bæres dagligt, samler typisk andre rester end en broche, der ligger i sin æske mellem enkelte anledninger. Kig jævnligt på låse, led og fatninger, men rengør kun, når der er behov, og materialet tillader det. Notér gerne særlige plejekrav på et lille kort i skrinets nederste rum.

En halskæde, der bliver lagt sammen med et armbånd efter brug, kan let filtre ind i det. Giv kæden en separat plads, så du undgår at skulle trække i leddene for at skille smykkerne ad næste morgen. Få desuden en guldsmed til at vurdere smykker, der ændrer form, mister en sten eller får en lås, som binder eller ikke lukker sikkert. Skriv det konkrete problem ned, mens du har smykket fremme, og opbevar eventuelle løse dele i en lukket beholder sammen med det.