Glas, lys og skærme: hvorfor en skærm bag en rude sjældent er lys nok, og hvad varmen bag glasset gør ved elektronik
Idéen er oplagt. Klubhuset har en stor rude ud mod parkeringspladsen, og hvis man hænger en skærm indvendigt i vinduet, kan alle, der kommer forbi, se dagens program, uden at komme ind. Ingen udendørs installation, ingen kabler i det fri, bare en skærm bag glasset. Det lyder perfekt, og det er grunden til, at så mange klubber prøver det og bliver skuffede.
For glas er ikke gennemsigtigt på den måde, man tror. Det gør noget ved lys, og det gør noget ved varme, og begge dele arbejder imod en skærm. Her er den fysik, man bør kende, før man hænger noget i vinduet.
Lyset: dagslyset vinder altid
En skærm i en stue skal konkurrere med en lampe. En skærm i et vindue skal konkurrere med solen. Og solen vinder. Dagslys, der rammer en rude udefra, er mange gange kraftigere end det lys, en almindelig skærm sender ud, og resultatet er, at skærmen ser sort ud udefra, selv om den er tændt på fuld styrke. Det, man ser, er refleksionen af himlen i glasset, ikke billedet bag det.
Skærmens lysstyrke måles i nits, og et almindeligt TV ligger typisk omkring et par hundrede. En skærm, der skal kunne læses gennem en rude i dagslys, skal flere gange højere op, og en, der skal læses i direkte sol, højere endnu. Den slags skærme findes, de er bygget til butiksvinduer, og de koster derefter. Det er ikke et spørgsmål om at skrue op. Det er et spørgsmål om, hvilken skærm man har købt.
Glasset selv: refleksion og tonet glas
Dertil kommer glasset. Almindeligt vinduesglas reflekterer en del af det lys, der rammer det, og jo mere lys der er udenfor, jo mere ser man af det, der reflekteres, og jo mindre af det, der er bagved. Energiglas med belægning kan reflektere mere end gammelt enkeltlagsglas, og tonet glas sluger en del af skærmens lys på vejen ud.
Det betyder, at den samme skærm kan virke i ét vindue og ikke i et andet, alene på grund af glasset. Et vindue, der vender mod nord og ikke får direkte sol, er det bedste sted. Et, der vender mod syd og har tonet energiglas, er det værste. Og i begge tilfælde hjælper det at placere skærmen tæt på glasset, så refleksionen ikke får plads til at dominere, og at vinkle den en smule, så den ikke spejler himlen direkte.
Varmen: vinduet er et drivhus
Det andet problem er det, de fleste glemmer, indtil skærmen holder op med at virke en eftermiddag i juli. Et vindue med sol er et drivhus. Luften mellem glasset og skærmen varmes op, skærmen selv producerer varme, og den varme kan ikke komme væk, fordi den er klemt mellem en rude og et panel.
Elektronik tåler ikke det. Skærme har en maksimal driftstemperatur, og den nås hurtigt bag en solbeskinnet rude. Resultatet er en skærm, der slukker sig selv, viser mærkelige farver eller holder i to år i stedet for syv. En almindelig skærm i et sydvendt vindue er, med andre ord, en skærm med forkortet levetid. Det er en af grundene til, at en guide til en infoskærm i vinduet
skelner skarpt mellem væggen indendørs, hvor næsten alt virker, vinduet, hvor lysstyrke og varme afgør det, og det fri, hvor det er en helt anden kategori af udstyr. De tre placeringer er tre forskellige problemer, og det er vinduet, der overrasker flest.
Hvad man så gør
Først: Overvej, om vinduet overhovedet er det rigtige sted. En skærm på væggen lige inden for døren, hvor folk alligevel kommer ind, kan ses af alle medlemmer og kræver ingen særlig skærm. Vinduet giver mening, hvis klubben vil nå forbipasserende, der ikke er medlemmer, og det er en anden målgruppe med et andet formål.
Hvis vinduet er stedet, så vælg et nordvendt vindue, hvis det findes, og en skærm, der er bygget til det: høj lysstyrke, bedre varmehåndtering, ofte en matteret front. Sørg for luft bag skærmen, så varmen kan komme væk, og overvej en solfilm på ruden, der dæmper varmen uden at tage for meget af lyset. Og mål det, før I køber: Stil en almindelig skærm i vinduet en solrig dag, gå udenfor, og se, hvad I kan læse. Svaret er typisk “ingenting”, og det er bedre at vide det, før der er brugt penge.
Resten af udstyret
Skærmen er den synlige del, men den skal have strøm, signal og noget, der leverer indholdet, og det skal også kunne tåle at stå i vindueskarmen. Afspilleren, der sender billedet til skærmen, skal ikke ligge i solen, og kablerne skal føres, så de ikke klemmes i vinduesrammen. Den samlede liste over hardware til infoskærmen
, fra skærm og afspiller til beslag og kabler, er den samme uanset placering, men i et vindue skal hver del vurderes på ny: Kan den tåle varmen, og kan den ses?
Glas er et materiale, ikke en åbning
Det er det, hele sagen koger ned til. Vi tænker på glas som en åbning, man kan se igennem. Det er et materiale med egenskaber: Det reflekterer, det toner, og det holder på varme. En skærm bag en rude skal tage højde for alle tre, og den, der gør det, får en skærm, byen kan se. Den, der ikke gør, får en sort flade, der spejler himlen, og en skærm, der dør i juli.