Læs vores salgs-, levering og handelsbetingelser her, eller download dem nedenfor.
Nordisk Glas A/S (og Rammefabrikken A/S) – ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER – HANDELSKØB (B2B)
- Anvendelse
1.1 Disse salgs- og leveringsbetingelser (herefter ”Betingelserne”) gælder for alle tilbud, salg og leverancer foretaget af Nordisk Glas A/S, CVR-nr. 40485465 til enhver erhvervsdrivende kunde (herefter ”Køber”).
1.2 Betingelserne har forrang frem for samtlige modstridende vilkår fra Køber, såsom i Købers ordre, accept og/eller i Købers generelle indkøbsbetingelser, også i tilfælde hvor Nordisk Glas A/S ikke gør indsigelse mod sådanne modstridende vilkår. - Informationer i Nordisk Glas A/S’ salgsmateriale og prislister
2.1 Oplysninger i Nordisk Glas A/S’ brochurer, reklamer, produktbeskrivelser, prislister etc., der indeholder informationer om kapacitet, slidstyrke, ydeevne, tekniske data, dimensioner, vægt eller lignende er ikke bindende for Nordisk Glas A/S. Der tages endvidere forbehold for trykfejl og modelændringer. - Ordrebekræftelse
3.1 Alle aftaler indgået mellem Nordisk Glas A/S og Køber kræver en skriftlig ordrebekræftelse fra Nordisk Glas A/S for at være retskraftig og bindende for Nordisk Glas A/S. - Købers anvisninger og ændringer foranlediget af Køber
4.1 I de tilfælde hvor Nordisk Glas A/S producerer leverancen på baggrund af Købers instruktioner eller anvisninger i form af tegninger, specifikationer og lignende, hæfter Nordisk Glas A/S ikke for disse anvisningers rigtighed. Nordisk Glas A/S påtager sig intet ansvar for leverancer, der i henhold til Købers instruktioner eller anvisninger fremstilles uden for de gældende danske og europæiske normer og standarder.
4.2 Køber kan anmode en aftalt leverance ændret. Anmodningen skal indeholde en præcis beskrivelse af de ønskede ændringer. Nordisk Glas A/S er ikke forpligtet til at imødekomme anmodningen. Nordisk Glas A/S informerer uden ugrundet ophold Køber skriftligt om og hvordan ændringerne kan udføres og informerer på samme tid Køber om konsekvenserne heraf for den aftalte pris, leveringstiden samt øvrige vilkår i parternes aftale. Nordisk Glas A/S er ikke forpligtet til at udføre ændringerne ønsket af Køber, førend parterne er blevet enige om, hvorledes ændringerne påvirker den aftalte pris, leveringstiden samt øvrige vilkår i parternes aftale. - Intellektuelle ejendomsrettigheder
5.1 Tilbud, tegninger, skitser, designs, specifikationer, og tekniske data udarbejdet eller tilvejebragt af Nordisk Glas A/S forbliver Nordisk Glas A/S’ ejendom. Køber skal behandle dette materiale fortroligt og må ikke anvende dette til andet end det, der var formålet med overdragelsen af materialet til Køber, og Køber må ikke videregive, kopiere og/eller overdrage oplysningerne til tredjemand uden forudgående skriftlig accept fra Nordisk Glas A/S.
5.2 I tilfælde af Købers misligholdelse af punkt 5.1 er Køber forpligtet til at betale en konventionalbod på DKK 100.000 pr. misligholdelse til Nordisk Glas A/S. Såfremt misligholdelsen består i forårsagelsen og opretholdelsen af en bestemt situation, anses hver påbegyndt uge, hvori misligholdelsen opretholdes, som én misligholdelse.
5.3 Såfremt Nordisk Glas A/S’ tab som følge af Købers misligholdelse af punkt 5.1 overstiger den aftalte konventionalbod angivet i punkt 5.2, er Nordisk Glas A/S berettiget til at kræve erstatning for et sådant tab i henhold til dansk ret. Nordisk Glas A/S er desuden berettiget til at få nedlagt fogedforbud uden sikkerhedsstillelse mod Købers uberettigede aktiviteter. - Priser
6.1 Alle af Nordisk Glas A/S oplyste priser er dagspriser. Alt salg sker således til de på leveringstidspunktet gældende priser. Nordisk Glas A/S forbeholder sig derfor ret til at ændre priserne – også efter udstedelse af ordrebekræftelse – med omgående virkning i tilfælde af øgede produktionsomkostninger – herunder ændringer i materialetilførsel, råvarepriser og lønninger – samt ved ændringer i valutakurser, told, fragt, forsikringstakst, skatter, afgifter og lignende, med mindre andet skriftligt er aftalt.
6.2 Sker der ændringer i Nordisk Glas A/S’ priser på mere end 5%, er Køber berettiget til at annullere sin ordre inden otte dage efter, at Køber modtager besked herom, med mindre at ordren er sat i produktion eller, at andet er aftalt skriftligt. Køber er dog i ingen tilfælde berettiget til at annullere sin ordre, såfremt prisændringerne skyldes øgede udgifter til moms, skatter, afgifter, emballage, miljø- og transporttillæg, fragt og transportforsikring.
6.3 Nordisk Glas A/S beregner sine priser på baggrund af EXW-levering på Nordisk Glas A/S produktionsadresse, som oplyst i ordrebekræftelsen, jf. INCOTERMS 2020, det vil sige eksklusiv moms, skatter, afgifter, emballage, miljø- og transporttillæg, fragt og transportforsikring med videre, med mindre andet skriftligt er aftalt. - Emballage
7.1 Nordisk Glas A/S leverer som udgangspunkt på engangsstel i træ, med mindre andet er aftalt skriftligt. Sådanne engangsstel skal ikke returneres med mindre andet aftales. Priser for forskellige typer af engangsstel fremgår af Nordisk Glas A/S’ prisliste, som udleveres mod forespørgsel. Priser for specialstel aftales særskilt med Nordisk Glas A/S.
7.2 Nordisk Glas A/S leverer sammen med leverancen en stelseddel, hvoraf de glas, der følger med leverancen, fremgår.
7.3 Nordisk Glas A/S anvender i nogle tilfælde stålstel. Stålstel er Nordisk Glas A/S’ ejendom. Køber er forpligtet til at returnere stålstel til Nordisk Glas A/S hurtigst muligt og senest 40 dage efter, at levering har fundet sted. Køber bærer den fulde risiko for stålstel efter levering har fundet sted, og indtil stålstellet er returneret til Nordisk Glas A/S. Returnering sker for Købers regning og risiko, med mindre andet er aftalt skriftligt. Såfremt stålstel ikke er returneret til Nordisk Glas A/S inden for den angivne frist, eller hvis stålstel er beskadiget, er Køber forpligtet til at erstatte Nordisk Glas A/S stålstellets nypris. Dette beløb opkræves via særskilt faktura. - Betalingsbetingelser
8.1 Med mindre andet skriftligt er aftalt, er Nordisk Glas A/S’ betalingsbetingelser netto 8 dage fra fakturadato.
8.2 Nordisk Glas A/S er berettiget til at fakturere Køber, når levering har fundet sted. Dette gælder også i forhold til delleverancer.
8.3 Hvis betaling sker efter forfaldstid, er Nordisk Glas A/S berettiget til at opkræve renter af den til enhver tid værende restgæld fra forfaldstidspunktet med 3 % pr. påbegyndt måned.
8.4 Ved fremsendelse af betalingspåmindelse beregnes et rykkergebyr på 150 kr. pr. påmindelse. Ved betalingsmisligholdelse er Nordisk Glas A/S ydermere berettiget til at kræve sine fulde udenretlige inddrivelsesomkostninger, inklusive advokatomkostninger, dækket af Køber, også i det omfang disse måtte overstige de i medfør af renteloven fastsatte takster.
8.5 Nordisk Glas A/S er berettiget til når som helst at forlange, at Køber inden for fem arbejdsdage stiller en efter Nordisk Glas A/S’ vurdering betryggende sikkerhed for Købers fulde betalingsforpligtelse. Nordisk Glas A/S er berettiget til at tilbageholde leverancen, indtil sikkerhed er stillet.
8.6 Hvis Nordisk Glas A/S skal levere ad flere omgange, er Nordisk Glas A/S berettiget til at tilbageholde en leverance, såfremt Køber er i misligholdelse med sin betalingsforpligtelse vedrørende en eller flere forudgående leverancer.
8.7 Køber må ikke tilbageholde betalinger eller modregne modkrav i Nordisk Glas A/S’ krav på betaling, med mindre Købers modkrav skriftligt er anerkendt af Nordisk glas A/S eller fastslået ved endelig dom eller forlig. Reklamationer over det leverede berettiger således ikke Køber til at tilbageholde betaling for allerede leverede varer. Købers tilbageholdelse af betaling/modregning udgør i så fald væsentlig misligholdelse. - Ejendomsforbehold
9.1 Nordisk Glas A/S forbeholder sig ejendomsretten til leverancen i enhver henseende. Leverancen forbliver således Nordisk Glas A/S’ ejendom, indtil hele købesummen med tillæg af påløbne omkostninger og alle øvrige krav i henhold til parternes forretningsforhold er betalt af Køber. - Levering
10.1 Levering sker EXW på Nordisk Glas A/S’ produktionsadresse, som oplyst i ordrebekræftelsen, jf. Incoterms 2020, med mindre andet skriftligt er aftalt. Dellevering er tilladt. I det omfang, at Nordisk Glas A/S efter aftale leverer på andre vilkår end EXW, er Køber ved levering forpligtet til at foretage losning af leverancen. Levering sker i sådanne tilfælde ved vognkant på fast vej. Losning sker i alle tilfælde for Købers regning og risiko, dette gælder også i det omfang, chaufføren er Køber behjælpelig ved losning. Undlader Køber at modtage leverancen ved levering, er Nordisk Glas A/S berettiget til efter eget valg og for Købers regning og risiko a) at losse leverancen på leveringsstedet b) opkræve Køber lagerleje for opbevaring af leverancen, indtil Køber skriftligt giver meddelelse om, at Køber er parat til at modtage leverancen, og c) ophæve aftalen vedrørende leverancen og kræve erstatning hos Køber. I øvrigt gælder Nordisk Glas A/S’ vilkår benævnt ”Fleksibel levering” for ”varer”, som er udleveret til Køber.
10.2 Leveringstiden fremgår af Nordisk Glas A/S’ ordrebekræftelse. En af Nordisk Glas A/S foretaget udskydelse af leveringstiden med indtil 30 arbejdsdage anses i enhver henseende som rettidig levering, således at Køber ikke af denne årsag kan udøve nogle beføjelser over for Nordisk Glas A/S. Nordisk Glas A/S skal uden ugrundet ophold meddele Køber om ændringer i leveringstiden.
10.3 Leverer Nordisk Glas A/S ikke, når leveringstiden er kommet, er Køber ikke berettiget til at hæve købet eller kræve erstatning for eventuelle skader eller avancetab, men Køber har ret til skriftligt at kræve levering inden en sidste rimelig frist, som ikke må være kortere end en uge. - Forsinkelse
11.1 Leverer Nordisk Glas A/S ikke inden for den sidste frist fastsat i medfør af punkt 10.3, og skyldes dette ikke force majeure eller nogen omstændighed, som Køber er ansvarlig for, kan Køber ved skriftlig meddelelse til Nordisk Glas A/S hæve aftalen for så vidt angår den del af leverancen, som er forsinket. Dette gælder dog ikke i det omfang, der er tale om varer specielt fremstillet til Køber, idet Køber i sådanne tilfælde under alle omstændigheder er pligtig til at aftage varerne uanset forsinkelse.
11.2 Uanset årsagen til forsinkelse bærer Nordisk Glas A/S ikke noget erstatningsansvar som følge af forsinkelse hverken for direkte eller indirekte tab. - Force majeure
12.1 Nordisk Glas A/S hæfter ikke for manglende opfyldelse af Nordisk Glas A/S’ forpligtelser og er heller ikke erstatningsansvarlig over for Køber for tab, der skyldes omstændigheder af usædvanlig art og som hindrer, besværliggør eller fordyrer aftalens opfyldelse, og som ligger uden for Nordisk Glas A/S’ kontrol, herunder arbejdskonflikter (strejker og lockouts), ildsvåde, krig, terror, oprør, indre uroligheder, udsædvanlig vejrlig og naturkatastrofer, offentlig beslaglæggelse, import eller eksportforbud, afbrydelse af den almindelige samfærdsel, herunder energiforsyning, væsentlige pris- og/eller afgiftsforhøjelser, valutaudsving, produktions- og leveringsvanskeligheder.
12.2 Bestemmelsen i punkt 12.1 er gældende, uanset om opfyldelseshindringerne rammer Nordisk Glas A/S selv eller en af Nordisk Glas A/S’ valgt underleverandør. - Reklamation og mangler
13.1 Ved modtagelse skal Køber straks – og inden ibrugtagning – foretage en sådan kvalitativ og kvantitativ undersøgelse af det købte, som ordentlig forretningsbrug kræver.
13.2 Hvis Køber vil påberåbe sig en kvalitativ eller kvantitativ mangel, skal Køber ved synlige mangler omgående ved modtagelse og ellers indenfor 48 timer efter manglen er eller burde have været opdaget, give Nordisk Glas A/S skriftlig meddelelse herom, med angivelse af hvori manglen består. Ved synlige mangler skal Køber endvidere reklamere skriftligt over for fragtføreren, inden denne forlader leveringsstedet. Såfremt Køber har eller burde have opdaget manglen, og Køber ikke reklamerer som anført, kan Køber ikke senere gøre manglen gældende. Forandring af eller indgreb i det solgte uden Nordisk Glas A/S’ samtykke fritager Nordisk Glas A/S for ethvert ansvar og enhver forpligtelse.
13.3 Har Køber ikke inden 12 måneder efter overgivelsen af leverancen meddelt Nordisk Glas A/S, at Køber vil påberåbe sig en mangel, fortaber Køber retten til at gøre manglen gældende.
13.4 I tilfælde af mangler, som Køber kan gøre gældende over for Nordisk Glas A/S, er Nordisk Glas A/S berettiget til efter eget valg at foretage afhjælpning eller omlevering, og Køber kan således ikke ophæve købet, kræve erstatning eller forholdsmæssigt afslag i købesummen, med mindre Nordisk Glas A/S tilkendegiver ikke at ville foretage afhjælpning eller omlevering. Såfremt Nordisk Glas A/S påtager sig at foretage udbedring, afholder Køber omkostninger forbundet hermed, herunder men ikke begrænset til udgifter til lift og stillads. I tilfælde af omlevering er erstatningsleverancen underkastet de samme leveringsbetingelser og forhold som den oprindelige leverance.
13.5 Køber skal følge Nordisk Glas A/S’ eventuelle instruktioner om forsendelse af de mangelfulde varer til Nordisk Glas A/S.
13.6 Udbedrer Nordisk Glas A/S manglerne ved afhjælpning eller omlevering, kan Køber ikke gøre andre misligholdelses beføjelser gældende. I videst muligt omfang i henhold til gældende ret er Nordisk Glas A/S’ erstatningsansvar som følge af mangler begrænset til et beløb, som svarer til fakturaprisen inklusive miljø- og transporttillæg for de mangelfulde varer.
13.7 Foreligger der alene mangler ved en del af leverancen, er Køber forpligtet til at opfylde aftalen med Nordisk Glas A/S for så vidt angår den ikke mangelfulde del af leverancen, herunder betale købesummen. Manglende opfyldelse heraf fra Købers side betragtes som væsentlig misligholdelse.
13.8 Såfremt Køberen har reklameret rettidigt, men det viser sig, at der ikke foreligger nogen mangel, som Nordisk Glas A/S bærer ansvaret for, har Nordisk Glas A/S ret til godtgørelse for det arbejde og de omkostninger, reklamationen har påført Nordisk Glas A/S. - Garanti
14.1 For så vidt angår termoruder uden indbyggede persienner og uden øvrige specielle funktioner leveret af Nordisk Glas A/S, har reglerne i Glasindustriens Garantisikringsordning, forrang i tilfælde af uoverensstemmelse med ovenstående bestemmelser i punkt 13.1-13.8. Garantiernes dækning, betingelser og reklamationsbehandling fremgår af vilkårene i Glasindustriens Garantisikring, som kan tilgås på www.glasindustrien.dk/glasindustriens garantisikring.
14.1.1 Termoruder med specielle funktioner, herunder, men ikke begrænset til indbyggede persienner, smart glas med tænd/sluk-funktion, skudsikkerhed og andre sikringsfunktioner, er ikke omfattet af Glasindustriens Garantisikring, og en eventuel garanti for termoruder med specielle funktioner skal derfor aftales skriftligt med Nordisk Glas A/S, førend en sådan finder anvendelse. - Produktansvar
15.1 Nordisk Glas A/S’ produktansvar er underlagt dansk rets regler om produktansvar med de begrænsninger, der er anført i dette punkt 15.
15.2 Nordisk Glas A/S ansvar er i alle tilfælde begrænset til direkte tab. Nordisk Glas A/S er under ingen omstændigheder ansvarlig for driftstab, tabt fortjeneste, tabt nytteværdi, tab af forretningsmuligheder, mistede besparelser eller indirekte tab eller følgeskader i forbindelse med produktansvar.
15.3 Nordisk Glas A/S er ikke ansvarlig for tingskade, som det af Nordisk Glas A/S leverede forårsager efter leveringen, og mens det er i Køberens besiddelse. Nordisk Glas A/S er heller ikke ansvarlig for skade på produkter, der er fremstillet af Køberen, eller på produkter, hvori Køberens produkter indgår.
15.4 Nordisk Glas A/S’ produktansvar skal i alle tilfælde være begrænset til 50.000 kr.
15.5 Såfremt tredjemand fremsætter krav om erstatning for produktansvar over for Køber, skal Nordisk Glas A/S straks informeres herom. Såvel Nordisk Glas A/S som Køber er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol, som behandler erstatningskrav fremsat af tredjemand mod enten Køber eller Nordisk Glas A/S for produktansvar. Det ind- byrdes forhold mellem Køber og Nordisk Glas A/S skal dog altid afgøres i henhold til aftalens vilkår, herunder disse Betingelser.
15.6 I den udstrækning Nordisk Glas A/S måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand, er Køber forpligtet til at holde Nordisk Glas A/S skadesløs i samme omfang, som Nordisk Glas A/S’ ansvar er begrænset efter disse Betingelser. - Ansvarsbegrænsning
16.1 Nordisk Glas A/S er i intet tilfælde ansvarlig for driftstab, tabt fortjeneste, tabt nytteværdi, tab af forretningsmuligheder, mistede besparelser eller indirekte tab eller følgeskader. - Delvis ugyldighed
17.1 Såfremt en eller flere bestemmelser i disse betingelser eller parternes aftale er uigennemførlige, fordi de er i strid med ufravigelig lovgivning eller af en anden grund anses for ikke at være anerkendt, påvirker dette ikke gyldigheden af de øvrige bestemmelser. - Lovvalg og tvistløsning
18.1 Tvister mellem parterne skal afgøres under anvendelse af dansk ret, med undtagelse af dansk rets internationale privatretlige regler.
18.2 I det omfang Køber er hjemmehørende i EU, UK eller Norge afgøres enhver tvist, der måtte opstå som følge af eller i forbindelse med Betingelserne, parternes aftale eller i øvrigt mellem Nordisk Glas A/S og Køber, herunder tvister vedrørende aftalens eksistens og gyldighed, ved Retten i Herning.
18.3 I det omfang Køber er hjemmehørende uden for EU eller Norge afgøres enhver tvist, der måtte opstå som følge af eller i forbindelse med Betingelserne, parternes aftale eller i øvrigt mellem Nordisk Glas A/S og Køber, herunder tvister vedrørende aftalens eksistens og gyldighed, ved vold¬gift ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved indledningen af voldgiftssagen. Voldgiftsretten skal have sæde i Herning, Danmark.